Selvbetjent betalingsterminal til ethvert formål
Vi har udviklet selvbetjente betalingsterminaler til mange områder og har erfaring at trække på, når vi skal hjælpe jer med at udvikle den perfekte selvbetjente betalingsautomat. Eksempelvis har vi til parkeringsområdet udviklet en parkeringsautomat med mulighed for kontantbetaling, mens vores lille VendingCAT nemt kan kobles til jeres udstyr og udgøre en selvbetjent betalingsautomat.
Invester i en selvbetjent betalingsterminal
Tælleapparater, bomme, billetprintere og stregkodescannere – vi kan skrue en selvbetjent betalingsterminal sammen med lige det udstyr, I skal bruge for at kunne overlade den trivielle betjening af kunderne til automaten. Systemerne taler sammen, så kunderne selv kan registrere sig med en forudbetalt billet eller betale for varer eller tjenester. I kan dermed bruge jeres tid mere effektivt på værdiskabende kundekontakt, hvad enten I driver parkeringsplads, feriecenter, forlystelsespark, fitnesscenter eller kantine.
Vi arbejder med standardprodukter såvel som med specialudviklede betalingsløsninger til specifikke formål og projekter. På den ene side er omkostningseffektive standardløsninger centrale, og derfor tager vi ofte udgangspunkt i eksisterende produkter og -løsninger. På den anden side skal hardware og software tilpasses den enkelte kundes eller branches behov.