Logos Payment Solutions Serviceteknikere til el-teknisk udstyr

Meget selvstændigt job med on-site service af betalingsterminaler og
tilhørende tekniks udstyr i Midt- og Nordjylland.

Logos Payment Solutions A/S har leveret innovative selvbetjente betalingsløsninger i mere end 30 år, og er blandt branchens førende i Norden.

Hos Logos Payment Solutions A/S oplever vi vækst, og søger derfor en servicetekniker til at varetage service og installationer af selvbetjente betalingsterminaler og tilhørende teknisk udstyr i Midt- og Nordjylland. Som servicetekniker hos Logos indgår du i et landsdækkende team på 30 serviceteknikere, som hører til i serviceafdelinger i hhv. Nærum, Odense og Randers.

Du får en selvstændig og ansvarsfuld hverdag, hvor du som udgangspunkt kører ud til kunderne hjemme fra din bopæl i Midtjylland. Du vil blive tilknyttet Logos’ serviceafdeling i Randers, hvor du kan hente reservedele, tale med kollegaer mv. Du vil altid kunne få sparring fra dine kollegaer rundt omkring i landet.

Dine primære opgaver vil være installation, fejlsøgning og problemløsning på selvbetjente betalingsterminaler, brændstofstandere, bomme, kameraer, niveau-udstyr og andet el-teknisk udstyr inden for Refueling, Car Wash, Parking, Travel & Ticketing, Vending og Amusement & Leisure.
Efter ansættelse vil du få en grundig oplæring i produkterne og opgaverne, herunder sidemandsoplæring med erfarne kollegaer.
Du skal være indstillet på, at kunne indgå i en velfungerende vagtordning sammen med de øvrige serviceteknikere.

Personlige egenskaber
Du er pligtopfyldende, løsningsorienteret, imødekommende og fleksibel i din indstilling til både kunder og kollegaer. Du sætter en ære i at udvise god kundeservice og formår at hjælpe vores kunder indenfor det aftalte tidsrum.
Du arbejder selvstændigt, er ikke bange for nye udfordringer og har lyst til en stilling, som giver dig varierede arbejdsdage.

Logos tilbyder
Et udfordrende og ansvarsfuldt job hos Logos, hvor vi arbejder i en flad organisationsstruktur og har respekt for den enkelte. Tonen er uformel, og hverdagen præget af et positivt miljø i en virksomhed med god fremgang.

I forbindelse med ansættelse stilles der servicevogn til rådighed, samt alle nødvendige værktøjer inkl. PC, telefon m.m.

Herudover får du:
• Konkurrencedygtig løn
• Frihed under ansvar
• Gode og dygtige kollegaer, som arbejder godt sammen i hverdagen
• God og løbende udvikling af dine kompetencer både fagligt og personligt

Om Logos Payment Solutions A/S
Hos Logos Payment Solutions A/S er vi ca. 140 ansatte der producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger gennem +30 år. Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house. Vi er blandt branchens førende i Norden og vi har en aktiv strategi for international ekspansion. Se mere på www.logos.dk

Interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt på mail til job@logos.dk, mærket ”Servicetekniker Midtjylland”, og vi indkalder løbende til samtaler.
Du er velkommen til at kontakte Serviceleder Hans Bo Danielsen tlf. 4170 6131 for yderligere oplysning om jobbet.