Betalingskort og sikkerhed

Har du et produkt, som kunderne selv betjener og afregner med mønter eller sedler? Her kan du læse lidt om den verden du begiver dig ind i, når du vil forny dit produkt med et elektronisk betalingssystem.

Det skal du vide om betalingssystemer

Logos har arbejdet med både åbne og lukkede betalingssystemer siden 1986. De systemer vi har arbejdet med har været indrettet til selvbetjent udstyr som f.eks. vareautomater, vaskemaskiner og parkometre.

En af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, er, at den fysiske del i et betalingssystem er den mindst væsentlige. Tag Dankortet som eksempel. Det mest synlige er selve kortet, terminalerne og de mange klistermærke på butiksruder, der fortæller, at her kan du bruge dit Dankort. Men det vigtigste er de underliggende systemer og rutiner, der sikrer pengenes elektroniske bevægelighed rundt i systemet – fra den ene konto til den anden. Håndteringen af pengene er derfor den vigtigste spørgsmål, vi skal besvare i fællesskab, når du beslutter dig for at få et elektronisk betalingssystem.

De åbne betalingssystemer

I Danmark findes der fire forskellige typer af åbne betalingssystemer:

- Kontanter i form af mønter og sedler

- Dankortet er et kontantkort, også kendt som et debet-kort. Der findes andre debet-kort i Danmark, f.eks. Visa Electron, der dog er langt mindre kendt.

- Kreditkort findes i Danmark fra en række forskellige selskaber.

- Danmønt er et kontantkort til småpengebetalinger, hvor pengene rent faktisk ligger i kortet. Danmønt blev introduceret i 1992, men har desværre aldrig opnået stor popularitet, primært som følge af forholdsvis høje gebyrer for serviceudbyderne.

Åbne betalingssystemer er kendetegnet ved, at der er mange udstedende virksomheder (banker, pengeautomater, etc.) hvorfra pengene strømmer ud til forbrugeren, mange serviceudbydere der modtager betaling, og mange indløsende virksomheder (banker) hvortil pengene ultimativt vender tilbage. For at holde styr på at hele regnestykket går op, er det nødvendigt med en central "clearing" som dels sikrer at alle får penge for deres ydelser, og dels kontrollerer mod svindel i systemet.

Når en butik f.eks. sælger en sodavand på Dankort, så får butiksejeren jo i første omgang blot en bon ved selve betalingstransaktionen. Først efter clearing af transaktionen overføres pengene til butikkens konto. Omvendt deler en kontantautomat (ATM) jo blot penge ud. Den bankvirksomhed, der lægger sedler ud, får først sine penge ind på en konto når hævningstransaktionen er clearet.

Opfattes et køb som en transaktion mellem forbruger (en køber) og en serviceudbyder (en sælger), så er der i åbne betalingssystemer altid en tredie part, der står inde for transaktionen, men som også tager sig betalt derfor. Fordelen ved et åbent system, er at systemet er landsdækkende (eller verdensomspændende). Ulempen er, at der altid er en tredie part der skal have et gebyr.

De lukkede betalingssystemer

Lukkede betalingssystemer er simplere end åbne betalingssystemer, fordi der ikke behøver at være en tredie part involveret i transaktionen. I lukkede systemer er der som oftest ikke brug for egentlig clearing, idet den udstedende og den indløsende virksomhed som oftest er en og samme virksomhed. Som et eksempel kan tænkes et betalingsystem på en skole, hvor eleverne kan indsætte penge på et kort – så modtager skolen kontanterne, og når eleverne f.eks. handler i kantinen, så køber de ting som skolen har betalt.

I lukkede systemer kan der være uafhængige serviceudbydere (f.eks. kan kantinen i eksemplet fra før være udliciteret), men så foregår clearing blot som en afregning mellem skolen og serviceudbyderen.

Lukkede betalingssystemer findes i mange varianter og fra mange forskellige leverandører. I sagens natur er et lukket betalingssystem begrænset til en enkelt virksomhed, eller en enkelt institution, men kan sagtens fungere på et geografisk udbredt område, f.eks. i flere forskellige filialer af en virksomhed. Lukkede systemer kan sagtens være store, f.eks. er klippekort til bus og tog i hovedstadsområdet et lukket system.

Kortteknologier og betalingssystemer

Det er vigtigt ikke at forveksle kortteknologier og betalingssystemer. De fleste tager for givet at systemet er afhængigt af teknologien eller omvendt. Men for eksempel kunne Dankortsystemet sagtens have været baseret på et papkort med en stregkode – eller på et chipkort (som det snart bliver) – eller på den kontaktløse teknologi som kendes fra f.eks. skilifte. Faktisk kunne Dankortsystemet fungere helt uden kort, hvis alle forbrugerne blot kunne huske deres kontonummer og indtastede dette i stedet for at køre kortet gennem læseren. Men det er praktisk med et kort af en slags, og med en chip kan teknologien hjælpe til med at forhindre svindel.

Betalingskort, såvel åbne som lukkede systemer, kan anvende forskellige kortteknologier:

- Kort medstregkode

- Magnetkort

- Kort med simpel chip og kontaktsæt

- Kort med computerchip og kontaktsæt

- Kontaktløst chipkort med simpel chip

- Kontaktløst chipkort med computerchip

Specielt for kontaktløse teknologier behøver betalingsmidlet slet ikke at have form som et kort, men kan være en brik, et nøglevedhæng, et armbånd, eller noget helt fjerde. Kortformatet som det kendes fra Dankortet har dog vist sig meget populært, idet det passer i tegnebogen, og der kan trykkes oplysninger på det.

Sådan får du mere at vide!

Logos Design kan hjælpe dig med idéudviklingen og give input, der er med til at sikre, at du træffer et langtidsholdbart og praktisk valg.

» Kontaktdata